Hvilke regler gælder for brugen af Naturstyrelsens arealer?

Det gør reglerne om adgang til naturen i naturbeskyttelseslovgivningen, herunder fx om betaling, hensyn til særligt sårbare områder mv. Herudover har Naturstyrelsen givet borgerne yderligere muligheder ved fx at indskrænke krav til ansøgninger eller helt fjernet krav til ansøgning. Læs mere om reglerne her

Hvem kan låne Naturstyrelsens arealer?

Det kan alle, så længe aktiviteten overholder reglerne for brug af Naturstyrelsens arealer, herunder fx om betaling, hensyn til særligt sårbare områder mv. Læs mere her

Koster det noget at bruge Naturstyrelsens arealer og faciliteter?

Langt de fleste af de aktiviteter, du kan finde på, og faciliteter, du kan finde på at bruge, er gratis for dig. For nogle aktiviteter skal du dog betale en afgift, fx fordi du skal leje noget grej, låne et hus eller gennemføre et erhvervsmæssigt arrangement m.v. Læs mere om hvornår du skal betale

Hvorfor er det nødvendigt at søge om tilladelse til at afholde nogle arrangementer?

Det skal du, fordi Folketinget har besluttet det, for at Naturstyrelsen dels kan undgå, at naturen lider overlast, og dels for at andre brugere ikke generes. Derved undgås nedslidning af naturen samt generende tidsmæssige overlapninger mellem arrangementerne. Ansøgninger skal derfor ske gennem Book i naturen, så vi nemt og hurtigt kan give dig besked og sikre andre hensyn.

Findes der en bagatelgrænse for, hvornår man ikke behøver at søge om tilladelse?

Langt de fleste aktiviteter, du kan gennemføre på Naturstyrelsens arealer, kræver ikke tilladelse. Det gælder fx en almindelig gå- eller cykeltur, ekskursioner med skoleklasser, naturvejlederture, anvendelse af bål- og grillpladser, børnefødselsdage, overnatning mv. Nogle aktiviteter kræver dog tilladelse, hvis de fx er erhvervsmæssige. Læs mere om hvornår du skal have tilladelse her Selv om din aktivitet ikke kræver tilladelse, kan du med fordel orientere os for større aktiviteter: så kan vi nemlig orientere andre brugere om dine aktiviteter og hjælpe med at undgå andre aktiviteter samtidig.

Skal jeg rydde op efter mig?

Ja, du skal tage dit affald med hjem. Du kan også bruge eventuelle skraldespande, hvis der er opstillet nogen (ikke i alle skove). Læs mere om affald i naturen her

Må min hund løbe uden snor?

Hunde skal føres i snor på Naturstyrelsens arealer med undtagelse af hundeskovene, eller hvis du har fået tilladelse til træning mv. - Læs mere om hund, hundeskove og hundetræning i skoven her Husk at du altid skal have fuldt herredømme over din hund af hensyn til skovens andre gæster, andre hunde og skovens øvrige dyr.

Må jeg overnatte i skoven?

Ja, der er flere muligheder, hvis man vil overnatte i skoven. Læs mere om regler for overnatning i skoven her

Er der altid brænde ved bålpladserne?

Du skal som udgangspunkt selv regne med at tage brænde med hjemmefra. Du må også gerne samle tørre grene i skovbunden til dit bål. Husk at bålet skal være helt slukket, når du forlader bålpladsen. Brug gerne vand til slukning. Læs mere om bål i naturen her

Må jeg cykle i skoven?

Ja, du må gerne cykle på veje og stier, men kun på de veje og stier, som er egnede til at blive cyklet på med en almindelig cykel. Der må kun cykles uden for veje og stier på særligt afmærkede ruter. Hvis du ønsker at køre mountainbikekørsel, så findes der en række ruter over hele landet Læs mere om mountainbikeruterne her Husk at færdselsloven også gælder i skoven, så man går i venstre side af færdselsretningen og cykler i højre, den gående skal vige for de cyklende, og cykelhastigheden skal afpasses efter forholdene med særligt hensyn til andres sikkerhed.

Må jeg indsamle svampe og bær til eget forbrug?

Ja - Læs mere her